Mandler
Køb mandler, der er tørristet på vores eget risteri i Korsør efter gamle syriske traditioner. Vi bruger store spanske Largueta-mandler direkte fra Córdoba, som bliver sprøde og fulde af smag, når vi rister dem i små portioner. Vælg mellem saltede og usaltede mandler, mandler med røgsmag eller salt og citron, søde brændte mandler eller rå mandler til bagning og madlavning.
Køb mandler online hos Nøddehuset
Mandler er en af de mest elskede nødder i Danmark, og hos Nøddehuset er vores saltede mandler den mest populære vare i hele butikken. Den kraftige mandelsmag og det sprøde bid gør dem perfekte som snack, på salaten eller ved siden af et glas vin.
Hos os køber du mandler direkte fra risteriet, så de er friskristede, når de lander i din postkasse. Du kan vælge mellem små poser, der er nemme at have med i tasken, og større poser til skabet derhjemme, og priserne starter fra 39 kr. Handler du for over 300 kr., er fragten gratis.
Vælg din favorit blandt vores mandler
Vi har samlet alle vores varianter her, så du nemt kan finde den smag, der passer til dig:
- Saltede mandler: Vores bestseller med den helt klassiske smag af ristet mandel og salt.
- Usaltede tørristede mandler: Til dig, der elsker sprødheden og den kraftige smag af ristede mandler, men vil skære ned på saltet.
- Mandler med salt og citronsmag: En syrlig og frisk variant efter vores egen opskrift, der passer perfekt til en gin og tonic.
- Mandler med røgsmag: Dyb, røget smag, der gør sig godt til ost, øl og vin.
- Brændte mandler: Lavet på de samme store spanske mandler, så du kan smage mandlen og ikke kun sukkeret. De er for gode til kun at blive spist i december.
- Rå mandler: Hverken ristede eller saltede og perfekte til bagning, granola og hjemmelavet mandelsmør.
Er du til andre klassikere, så prøv også vores cashewnødder eller pistacienødder.
Spanske Largueta-mandler direkte fra Córdoba
Vi køber alle vores mandler direkte fra familievirksomheden Francisco Morales i Córdoba, som blev grundlagt i 1910. Hvert år i oktober modtager vi den nye høst, og vi sørger altid for at sikre os de største og bedste mandler.
Vi bruger sorten Largueta, som er en af de klassiske spanske mandelsorter. Den har en naturlig sødme og en flad form, der giver en stor overflade, så salt og krydderier fordeler sig godt, og mandlen bliver ekstra sprød, når den ristes. Vi vælger desuden mandlerne i den store størrelse S14, så du får et fyldigt bid hver gang.
Sådan rister vi vores mandler
Alle vores mandler bliver tørristet, altså ristet uden olie, i håndlavede ristetromler fra Syrien. Vi rister i små portioner, og i stedet for en timer holder vores ristemester øje med hver eneste portion, indtil mandlerne har den helt rigtige farve og sprødhed.
I videoen herunder kan du se, hvordan det foregår, og du kan læse mere om hele processen på siden om vores risteri.
Mandler i nøddeblandinger
Mandler er med i alle vores blandinger og gaveæsker. I vores Favoritmix får du både saltede mandler og mandler med salt og citronsmag, og vores Familiebakke på 750 gram indeholder blandt andet 250 gram saltede mandler. Du kan også se alle vores nøddeblandinger og finde den kombination, du bedst kan lide.
Er mandler sunde?
Mandler er en naturlig fødevare med masser af næring. Vores tørristede mandler indeholder blandt andet:
- Protein: Cirka 21 gram pr. 100 gram.
- Kostfibre: Cirka 12 gram pr. 100 gram, som hjælper med at holde dig mæt.
- Umættet fedt: Langt størstedelen af fedtet i mandler er umættet.
- Vitaminer og mineraler: Blandt andet E-vitamin og magnesium.
Ofte stillede spørgsmål om mandler
Hvor mange mandler må man spise om dagen?
De officielle kostråd anbefaler cirka 30 gram usaltede nødder om dagen, hvilket svarer til omkring 20 til 25 mandler. Spiser du dem hver dag, er vores usaltede eller rå mandler derfor et godt valg.
Hvor mange kalorier er der i mandler?
Vores tørristede saltede mandler indeholder cirka 579 kcal pr. 100 gram, så en portion på 30 gram giver omkring 175 kcal og 6 gram protein. Brændte mandler indeholder mere sukker og cirka 473 kcal pr. 100 gram.
Er mandler en nød?
Botanisk set er mandlen en stenfrugt, fordi den er kernen i frugten fra mandeltræet, der hører til samme slægt som ferskner og blommer. I køkkenet og i Danmark regner vi den dog som en nød, og hos Nøddehuset rister vi den også som en nød.
Hvornår er mandler giftige?
Almindelige søde mandler som vores er ikke giftige. Det er de bitre mandler, der indeholder et stof, som kan danne blåsyre i kroppen, og de bruges derfor kun i meget små mængder, for eksempel i bagværk.
Hvordan opbevarer man mandler?
Opbevar dine mandler tørt, mørkt og køligt i en lufttæt beholder eller i den lukkede pose, så holder de sig sprøde og friske længst muligt.
